Glemt detaljer?

Rynkebehandling
... med Botox® i Odense

Hvordan virker Botox® og hvordan udføres rynkebehandlingen?
Læs meget mere herunder.

Hvordan virker Botox®?

Botox® går ind og blokerer nerveimpulser til små ansigtsmuskler, og forhindrer at disse muskler trækker sig sammen. På den måde bliver den overliggende hud glat, uden synlige rynker. Botox® virker kun på præcis de muskler som behandles. De andre muskelgrupper vil forblive upåvirket.

Hvordan udføres behandlingen?

Botox® sprøjtes direkte ind i musklen med en meget tynd engangssprøjte med en meget tynd spids. Fordi sprøjtespidsen er så tynd, er der kun meget lidt ubehag ved behandlingen. Patienterne sammenligner det ofte med et myggestik.

Behandlingen tager ca. 5-10 minutter, afhængig af hvor mange områder man ønsker at få behandlet. Man kan gå på arbejde og lave alle andre daglige gøremål lige efter behandlingen.

De første 3-4 timer bør man ikke gnide, eller massere det behandlede område, da det kan modarbejde virkningen. Derimod er det kun positivt for behandlingen at bruge de behandlede muskler så meget som muligt den første dag efter behandlingen. Efter indsprøjtningen tager det 2-3 dage før Botox® begynder at virke, og indtil 7-10 dage før, man får den fulde effekt.


FIND OS: Søndergade 2 - 5000 Odense

BOTOX® BEHANDLING

Læs mere om behandling med Botox® i menuen, eller book en tid til en gratis konsultation.

Hvor længe varer effekten af Botox®-behandlingen?

En af fordelene ved en Botox®-behandling er, at effekten kun varer i gennemsnit 3-5 måneder efter første behandling. Herefter kan man afgøre, om man ønsker at gentage behandlingen, og evt. også få behandlet andre områder.

For at opretholde den optimale effekt, bør man gentage indsprøjtningerne 2-3 gange pr. år. Resultaterne fra de første videnskabelige studier med Botox® brugt mod rynkebehandling, tyder imidlertid på, at effekten af Botox® varer længere efter hver ny behandling.

Det skyldes sandsynligvis at musklen, som bliver blokeret af Botox®, bliver mindre og svagere efter hver behandling, fordi den ikke længere bliver brugt. En anden faktor som også spiller en rolle er, at man ubevidst ændrer sin mimik på grund af at enkelte små muskler er blokerede af Botox®.

Er der komplikationer eller bivirkninger ved Botox®?

Der er meget sjældent uønskede bivirkninger ved brugen af Botox® , selv efter at produktet har været brugt i over 12 år i 60 forskellige lande.

Den mest almindelige bivirkning er ømhed eller en lille blodudtrædelse ved indsprøjtningsstedet. I sjældne tilfælde kan produktet give en kortvarig svækkelse af de nærliggende muskler. Der har været beskrevet enkelte tilfælde, hvor musklen som løfter øvre øjenlåg er blevet kortvarig svækket i 1-2 uger. Men fordi effekten af Botox® er midlertidig, er også bivirkningerne kortvarig. Der er frem til i dag på verdens plan ikke rapporteret om varige mén efter behandlinger mer Botox®.

FAQ - Botox & Rynkebehandling

1) Gør det ondt?

Nej det gør ikke ondt, men kan føles lidt ubehageligt som at få et mygstik. De nåle man anvender til botox behandlinger er den samme type som man bruger til insulin insprøjtninger. Dvs. Meget tynde nåle som kun giver et lille prik i huden.

2) Er en smertestillende bedøvelse (før/efter) nødvendigt? 

Det er ikke nødvendigt at bruge bedøvelses creme ved behandling med botox, og du vil sagtens kunne tage på arbejde lige efter behandling.

3) Hvornår kan man se virkningen af botox og hvornår aftager det?

Efter en Botox behandling ses virkningen i løbet af 2-3 dage, men først efter 14 dage ses den fulde effekt. En Botox behandling holder mellem 3-5 måneder, hvilket variere fra person til person, da der er forskel på hvor hurtigt den individuelle krop omsætter Botox.

Vi tilbyder altid en gratis touch-up efter 14 dage, for at opnå det optimale resultat, og sikre at mængden hverken har været for stor eller for lille, ved behandling.

4) Hvordan påvirker det min mimik – kan det påvirke?

Der bliver injiceret så små mængder af Botox så det kun er den muskelstyrke der rynker huden som bliver påvirket. Derfor vil det ikke have en meget synlig indvirken på mimikken. Produktet virker kun præcis på de specifikke muskler som behandles, og ikke på andre muskelgrupper.

5) Har botox en forebyggende effekt? Hvor lang tid imellem behandlinger for at holde vedlige?

Kontinuerlige botoxbehandlinger kan virke forebyggende for ansigtsrynker da ansigtsmuskulaturen svinder en smule og ansigtsmimikken vænner sig til ikke at anvende de muskler der bliver behandlet.

 

TOP